| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Solen var på vej op over byen lige foran os. Det virkede lidt køligt i camperen men solen skulle nok sørge for, at vi fik det varmt hurtigt, når den kom ind gennem forruden.
Fra morgenstunden erfarede jeg, at der var et stort lokalt marked i Sciacca om lørdagen. Det måtte vi have med. Her skulle man kunne få lokale produkter af mad, håndværk, tøj o.l. Lige et marked for os!
Så vi satte rugbrødsmotoren i gang og oksede op af bakkerne og gennem den gamle bydel, for at komme til markedet, der skulle ligge i et område, hvor vi havde været dagen i forvejen. Så vi følte os helt stedkendte og gik ubesværet dertil.
Og ganske rigtigt dukkede markedet op med et væld af telte og handlende. I første omgang fandt vi sko, strømper, undertøj, bluser, jakker, syting, tæpper, gardiner og almindelige husholdningsting. Men ingen mad eller andre lokale produkter. Vi pløjede markedet igennem og der var åbenbart ikke andet end de nævnte ting. Priserne var såmænd billige nok. Tøjet blev solgt til 1 - 10 euro men vi manglede ikke lige noget af det. Nogle lange strømper og et par bukser var, hvad vi kunne svinge os op til.
Så gik vi tilbage til camperen, rundede en bager og købte et frisk brød - og en fiskemand, for at købe rejer.
Vores toilet skulle tømmes og det så ud til, at der ikke var så mange camperpladser eller tømmepladser på det vestlige Sicilien, så vi satte kurs mod en campingplads i nærheden. Så kunne vi tage en eftermiddag dér og få tømt og fyldt, så vi kan klare os 4-5 dage igen.
Via hovedvejen kørte vi hurtigt de ca. 30 km. til Marinella. Undervejs passerede vi et par lange broer på over 2 km. i længden. Broerne førte over dale i området og bropillerne var imponerende høje.
Som sædvanligt kunne campistmutter kun italiensk men jeg kunne forstå, at hun skulle bruge noget identifikation, så jeg tog passene og fulgte med ind i en næsten mørkelagt reception. I forbindelse med receptionen var også en stor restaurant, der ligeledes lå hen i mørke.
Campingfatter overtog et pas og tog en fotokopi. Så satte han sig ud i sin bil og måske ville han vise vej ind på campingpladsen. Det forstod jeg ikke helt. Da vi kom til tømmeområdet lige inde på campingpladsen, gik vi i gang med at få tømt. Fatter vendte tilbage og steg ud af bilen. Jeg prøvede at snakke lidt med ham og selv om vi var sprogligt analfabeter sammen, så fik vi os en god sludder og et grin. Så kørte han igen og vi fandt selv ind til en plads. Her holdt 4-5 autocampere i forvejen. Det var vi jo ikke vant til.
Marie riggede en frokost til og det kunne kun blive godt med helt frisk brød og nyinvesterede rejer. Rejerne var dog mere friske end dem, vi er vant til at få hjemme. Disse var ikke røde og Marie nævnte, at dem derhjemme bliver saltet. Til gengæld var de lokale slimede og havde en lidt kedelig konsistens.
Mens vi sad og guffede i os, dukkede endnu en camper op. Marie sad og studerede den gennem vinduet og mente, at den måske var tysk eller dansk. Den viste sig at være dansk, for pludselig stod Søren, som vi havde mødt i Giardini Naxos, ude foran. Det var dog et tilfælde. Vi fik en lille sludder og aftalte, at vi skulle spise aftensmad sammen senere.
Efter frokosten tog vi vores stole frem og satte os til rette udenfor. Ved siden af os var en tysker i gang med et længerevarende projekt. Han og konen kørte i en af de store campere, havde en stor trailor med, hvorpå der var en almindelig personbil. Jeg kunne ikke se, hvad han fiflede med, men han brugte hele eftermiddagen på projektet, der lignede en kasse i rustfrit stål.
Solen var ikke så villig, til at komme frem. Et skydække rullede hen over himlen, så vi blev snydt for solen.
Vores danske venner Søren og Lisbeth var kørt afsted sammen med campingfatter, for at få fyldt gas på deres camper. Da de kom retur, dukkede Lisbeth op hos os. Vi var trukket indenfor i camperen og vi fik en god snak med hende også.
De bød på et glas hvidvin i deres flotte camper, før vi gik hen i campingpladsens restaurant, for at spise. Søren forsøgte at kommunikere med tjeneren på italiensk men tjeneren blev ved med at svare på engelsk. Vi bestilte alle pizza og den var de meget hurtige til at lave. Det tog kun ca. 10 minutter, selv om der var mange lokale gæster i restauranten. Lisbeth fortalte, at søndag middag er det tidspunkt, hvor de fleste italienere går ud og spiser.
Søren og Lisbeth ville køre direkte til en campingplads på en pynt vest for Palermo. Dernæst ville de bruge nogle dage i Palermo, så måske nåede vi at fange dem dér, for Marie og jeg havde flere steder, vi skulle se, før vi kom til Palermo.
Vi sluttede af med en kop kaffe i deres camper. Klokken var over halv 11, før vi sagde tak for i aften og kravlede direkte i seng til lydene af et par lokale dværgugler (Søren var fugleinteresseret og han genkendte straks lyden).
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |